


























Bayern München tog tirsdag hul på forberedelserne til en ny sæson i Bundesligaen ved at spille en testkamp mod amatørholdet FC Rottach-Egern.
I Tegernsee syd for München, hvor holdet i øjeblikket holder til på en træningslejr, blev resultatet hele 27-0 til Bayern München, efter at der havde stået 18-0 efter første halvleg.
I selve kampen havde Thomas Tuchels mandskab tre målskytter, der noterede sig for fem mål hver.
Her var der tale om Jamal Musiala, Marcel Sabitzer og Mathys Tel.
Artiklen fortsætter efter billedet

Rottach-Egern spiller i den niendebedste tyske række, og det er faktisk ikke først gang de to mandskaber møder hinanden.
I 2019 spillede holdene en lignende kamp mod hinanden, og her blev det kun til et nederlag på 0-23.
Bayern München-mandskabet rejser snart til Japan og Singapore, hvor man blandt andet skal spille testkampe mod Manchester City og Liverpool.
Holdets Bundesliga-sæson starter den 18. august med en udekamp mod Werder Bremen.
Abpfiff ⏱️Wir gewinnen 27:0 im Testspiel gegen den FC Rottach-Egern! 🙌#FCBayern #MiaSanMia pic.twitter.com/2lUp9Qs0vF
— FC Bayern München (@FCBayern) July 18, 2023

Bayern München
Træningskampe


































