



Yabba Dabba Doo!
Sådan lyder indledningen på Bayern Münchens målsang, og den fik Frederik Rønnow og Union Berlin at høre flere gange lørdag på Allianz Arena.
FC Bayern cruiser mod mesterskabet, men der skulle gå 43 minutter, inden Michael Olise kunne bringe hjemmeholdet i front.
Franskmanden tæmmede en lang bold og træk ind til venstrebenet, hvorfra i efterhånden velkendt stil smækkede bolden i det lange hjørne. Uden den store chance for Rønnow.
Den danske keeper havde dog mulighed for at forhindre Serge Gnabrys scoring to minutter efter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Union-målmanden forsøgte at bokse et indlæg væk, men han mistimede indgrebet.
I stedet røg bolden ud til Gnabry, der kunne gøre det til 2-0 ved pausen.
Bayern spiller nærmest ikke nogle kampe, hvor Harry Kane ikke bidrager med mål, og sådan skulle det heller ikke være denne lørdag.
I anden halvleg modtog den engelske angriber bolden omkring feltkanten og lagde bolden til rette for højrebenet. Han sendte bolden i de lange hjørne til 3-0.
Serge Gnabry var ikke færdig og gjorde det i 67. minut til 4-0.
Efter lidt Michael Olise-magi endte bolden hos den tyske kant, som fik god tid til at fyre et skud afsted.
Gnabry hamrede den ned i nærmeste målhjørne. Frederik Rønnow måtte pille bolden ud af nettet for fjerde og lytte til Bayerns målhymne endnu engang.
Bayern har fået den ikoniske hymne til at lyde hele 56 gange på hjemmebane i denne sæson af Bundesligaen, og de ligner en kommende tysk mester.
De har aktuelt 12 point ned til Borussia Dortmund, som spillere senere lørdag.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Bayern München
Union Berlin
Bundesliga

























