2. Division -BB-træner: Målsætningen er oprykningsspil
Foto: Brønshøj Boldklub
2017-07-06 22:09:01
Foto: Brønshøj Boldklub

BB-træner: Målsætningen er oprykningsspil

Michael Winter vil slutte i den bedre halvleg af 2. division, og håber at kunne indløse potentialet hos nogle af klubbens yngre spillere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jesper Hansen blev tidligere på sommeren erstattet af tyske Michael Winter i trænersædet hos Brønshøj, og her ønsker den nye chef at flere af klubbens talenter skinner igennem.

- Truppen har et stort potentiale, som jeg gerne vil være med til at forløse sammen med Poul Olesen. Sammen med spillerne vil jeg finde frem til en målsætning, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi satser på at komme med i oprykningsspillet, siger Winter til Brønshøjs hjemmeside.

Tyskeren har en fortid i FSV Frankfurt og Sachsen Leipzig, men har også spenderet flere år i dansk fodbold - senest som assistent i FC Roskilde.

- Gennem de seneste fire-fem år har jeg set mange af Brønshøjs kampe i både 1. og 2. division, og det er en dejlig klub med mange aktive fans, som støtter holdet i med- og modgang.

- Jeg tror fuldt og fast på, at det er muligt at gøre spillerne mindst ti procent bedre, end de er i dag, hvis vi spiller som et hold og en enhed, afslutter cheftræneren.

Brønshøj er havnet i pulje 1 og kan se frem til opgør mod AB, B 93, Frem, Hillerød, Hvidovre, Næstved og Skovshoved.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce