Saudi Pro League -BBC: Ronaldo tæt på toårig forlængelse med Al Nassr
Foto: Hamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix
2025-06-25 21:45:40
Foto: Hamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix

BBC: Ronaldo tæt på toårig forlængelse med Al Nassr

Ifølge BBC er Cristiano Ronaldo meget tæt på at skrive under på en toårig kontraktforlængelse med Al Nassr. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 40-årige verdensstjernes nuværende kontrakt står til at udløbe ved udgangen af juni, men nu er portugiseren tilsyneladende enig med den saudiarabiske klub om at forlænge samarbejdet. 

Onsdag aften skriver BBC, der har talt med kilder i Saudi-Arabien, at der helt konkret er tale om en toårig kontraktforlængelse, som Ronaldo nu er tæt på at underskrive. 

Den tidligere Real Madrid-stjerne skrev ellers for nylig på sine sociale medier, at 'kapitlet er slut', hvilket fik mange til at spekulere i, om Ronaldo var på vej væk.

Men sådan bliver det formentlig ikke. 

Cristiano Ronaldo skiftede til Al Nassr på en fri transfer i januar 2023. 

Siden da er det blevet til 105 kampe med 93 mål og 19 assists til følge for klubben. 

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce