2025-04-18 22:18:49

Beavers' familie fik travlt: Hun er blæst bagover lige nu

Brøndby-debutanten Gavin Beavers indrømmede efter fredagens kamp, at han får svært ved at sove i nat, og så var han et stort smil, fordi hans mor nåede at se med.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Brøndby Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

BIF

0 - 0

FCN

Gavin Beavers var et stort smil efter 0-0-kampen mod FC Nordsjælland. 

Selvom Brøndby tabte et skridt i jagten på at indhente FC Midtjylland og FC København i toppen af tabellen, var fredagens opgør lidt af en milepæl for den bare 19-årige amerikaner, der fik sin debut for de blågule.

For otte uger siden brækkede han sin finger, og faktisk har han kun trænet med resten af holdet i halvanden uges tid, men da Patrick Pentz og Thomas Mikkelsen begge ragede karantæner til sig efter derbyet i søndags, pegede trænerteamet på Gavin Beavers, der fik en fornem velkomst af Brøndbys stemningsskabende tribune 'Sydsiden' inden aftenens kamp.

- Det var ubeskriveligt. Det er en følelse, som er svær at beskrive. 

- Man kan mærke, at de har ens ryg, og når man hører, at de synger ens navn, så er det højere, end jeg forventede. Det var fantastisk, fortalte målmanden.

Ekstra særligt var opgøret, fordi en del Beavers' tætte familie havde sikrede sig billetter til kampen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Beavers' familie fik travlt: Hun er blæst bagover lige nu
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Min mor og min kærestes stedfar er pilot, så han flyver gratis. Han nåede at komme herud. Min mor var med, dengang jeg underskrev med klubben, men hun har aldrig set en fuld kamp, så jeg er sikker på, at hun er blæst bagover lige nu, grinte han.

- Det var hele tiden planen, at hun skulle besøge mig på lørdag, men da vi fandt ud af, at jeg skulle starte, måtte hun ombooke sin billet i en fart. 

- Vi fik det til at ske, og hun nåede det heldigvis. 

Amerikaneren slap generelt fra sin debut på mere end godkendt vis. Han greb ind, når det var nødvendigt, men det var også på en aften, hvor FC Nordsjælland ikke for alvor viste tænder offensivt.

- Det var en utrolig imponerende indsats af Gavin, der blev kastet for løverne og fik en uventet startplads. I sidste ende er kommunikationen det samme. Gavin er meget vokal, og det er kun fedt, lød det fra Brøndbys anfører Jacob Rasmussen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

BIF

0 - 0

FCN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce