2025-05-09 06:00:00

Begrænsning ærgrer Lerager: Du kan glæde flest i Parken

Lukas Lerager er ærgerlig over, at pokalfinalen skal afvikles på MCH Arena i Herning. Han pointerer, at det er muligt at glæde flest mennesker i Parken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden semifinale

FT

FCK

1 - 0

VFF

32'
10
Lukas Lerager
Mål

Beslutningen om at rykke pokalfinalen til Herning ærgrer Lukas Lerager.

Det fortæller midtbanespilleren efter FCK's 1-0-sejr over Viborg i turneringens semifinale torsdag aften.

Lerager har svært ved at forstå, hvorfor Divisionsforeningen og DBU ikke vælger det stadion, hvor det er muligt at begejstre flest muligt. 

- Der er andre, der har taget beslutningen, og det er ikke noget, jeg er herre over. 

- Selvfølgelig synes jeg, det er ærgerligt, når den altid har været i Parken, som er det største stadion, hvor du kan glæde flest folk fra begge klubber, der spiller finalen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Begrænsning ærgrer Lerager: Du kan glæde flest i Parken
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- At du så begrænser det er ærgerligt, men det er der nogle andre, der må tænke over, siger Lerager til Bold og øvrigt fremmødte medier. 

Pokalfinalen, som spilles den 29. maj, skulle oprindeligt have været afviklet på Brøndby Stadion. 

Men tidligere på foråret gjorde Divisionsforeningen og DBU det klart, at en finale mellem FCK og Silkeborg, som det nu er endt med, ville blive flyttet til MCH Arena, hvor der kun er plads til 12.000 tilskuere. 

Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen, satte efter torsdagens kamp i Parken ord på beslutningen samt svarede på den store kritik af hele situationen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden semifinale

FT

FCK

1 - 0

VFF

32'
10
Lukas Lerager
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce