AB fortsætter sommerens oprustning.
AB har allerede hentet Marc Dal Hende til venstreback-positionen, men nu er der kommet endnu en til klubben.
Der er tale om 23-årige Frederik Jørgensen, der er skiftet til akademikerne, efter at han senest spillede i amerikanske West Virginia University.
- Det føles som det eneste rigtige for mig som spiller at komme til AB, hvor jeg kan lære en masse og samtidig jagte store mål med holdet.
- Jeg ser min rolle i klubben som en, der kommer med en utrolig energi og sult efter at spille fodbold. Jeg kommer også med en ambition om at gøre mit bedste for at hjælpe AB, så vi kan nå ambitionen om oprykning til Betinia Liga, siger Frederik Jørgensen til klubbens hjemmeside.
Jørgensen har tidligere spillet 11 kampe for Brabrand i 2. division. De faldt alle i 2020/2021-sæsonen.
AB oplyser, at venstrebacken har underskrevet en toårig aftale med klubben.


AB
CampoBet 2. division
































