2025-05-14 16:52:16

Bekræftet: Amerikanere køber Reading

Reading bekræfter, at de amerikanske duo Rob Couhig og Todd Trosclair har opkøbt klubben gennem firmaet Redwood Holdings Limited. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det har ligget i kortene, og nu er det officielt. 

Reading bekræfter onsdag, at klubben har fået nye ejere i form af de to amerikanere Rob Couhig og Todd Trosclair, der har købt 100 procent af aktierne via selskabet Redwood Holdings Limited.

Det fremgår i pressemeddelelsen, at ejerskiftet blev godkendt af EFL tidligt onsdag morgen. 

Med i opkøbet følger Select Car Leasing Stadium og Bearwood Park Training Ground, skriver Reading. 

Rob Couhig, der er den ene af de to forretningsmænd bag opkøbet, har tidligere ejet Wycombe Wanderers. 

Reading ligger aktuelt på syvendepladsen i League One.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce