2026-07-03 13:30:40

Bekræftet: Brøndby henter Adrian Kappenberger

Brøndby bekræfter, at klubben har indgået en etårig aftale med den 29-årige målmand Adrian Kappenberger, der kommer til på en fri transfer fra Hillerød Fodbold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 4. jul 13:00

BIF

vs

FCN

Brøndby IF har fundet afløseren for Thomas Mikkelsen.

De blågule bekræfter fredag på sin hjemmeside, at klubben har indgået en etårig aftale med Adrian Kappenberger, der kommer til klubben på en fri transfer fra Hillerød Fodbold.

Den 29-årige keeper tog for nylig afsked med den nordsjællandske klub, hvor han gennem to sæsoner som førstemålmand har været med til at rykke klubben frem mod at kæmpe med om topplaceringerne i Betinia Ligaen.

Om tilgangen udtaler fodbolddirektør Julius Ohnesorge:

- Adrian kommer ind med et indgående kendskab til klubben i form af sin rolle i Masterclass og derfor også vores kultur og den måde, vi arbejder på.

- Han kommer med kontinuerlig spilletid fra Hillerød i seneste sæson, og han ved, han skal være med til at skubbe niveauet i målmandsgruppen hver eneste dag på træningsbanen og samtidig være klar, når muligheden byder sig mellem stængerne.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Bekræftet: Brøndby henter Adrian Kappenberger
Foto: Brøndby IF

- Samtidig er det vigtigt for os, at der fortsat er en tydelig vej for de unge, talentfulde målmænd i Masterclass, og derfor har vi ønsket en løsning, der både giver os erfaring og stabilitet i truppen.

Signingen markerer sommerens anden tilgang i Brøndby. 

I starten af juni blev Patrick Mortensen præsenteret i gult og blåt.

Adrian Kappenberger nåede at spille 65 kampe for Hillerød, men tidligere i karrieren har han repræsenteret Hvidovre, Hobro, FC Helsingør og Fredensborg BI.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden

Hattrick | Afsnit 133

Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.

Læs mere
-7:38

Superliga - Holdet E26

Gør sæsonen sjovere med Super Manager

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 4. jul 13:00

BIF

vs

FCN

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce