Brøndby siger farvel til Justin Che.
De blå-gule meddeler tirsdag, at Che er blevet solgt til amerikanske New York Red Bulls.
Den 22-årige amerikaner fandt aldrig melodien i Brøndby, og derfor drager han nu videre i karrieren i jagten på mere fast spilletid.
- Justin er et sted i sin karriere, hvor spilletid er essentielt. Samtidig stod han med et kontraktudløb til sommer, siger fodbolddirektør Benjamin Schmedes.
- Derfor er det her den rigtige timing for både Justin og Brøndby. Han kommer hjem til USA og til en klub, der forhåbentlig kan give ham den spilletid, han både søger og fortjener.
- Og vi har sikret os en attraktiv aftale, som betyder, at vi vil skele endnu mere til, hvordan det går Justin fremover.
Che kom til Brøndby i sommeren 2023 fra FC Dallas, men han nåede blot én optræden for de blå-gule og har været udlejet til belgisk og hollandsk fodbold.
Justin Che får en treårig aftale i New York Red Bulls med option på et år mere.

FIFA i kontroversielt forslag: Anklages for trusler og bestikkelse
Hattrick | Afsnit 162FIFA vil oprette og sælge aktier i et nyt selskab, som skal stå for afviklingen af blandt andet VM. Gianni Infantinos forslag møder stor kritik fra blandt andre DBU og UEFA.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga
































