Konflikten mellem UEFA og FIFA tager til nærmest time for time.
FIFA-præsident Gianni Infantino har meldt ud, at han vil sælge aktier i VM til private investorer, som har fået massiv modstand fra UEFA og senest flere europæiske fodboldforbund.
Onsdag eftermiddag kommer UEFA så med endnu en udmelding, hvori unionen hævder, at FIFA har givet medlemsforbundene et ultimatum: Enten bakker de op om projektet, eller også bortfalder tilbuddet om en økonomisk engangsudbetaling.
- I dag har vi erfaret, at FIFA har sat en frist for medlemsforbundene til enten at støtte deres forslag eller miste tilbuddet om en engangsudbetaling. Det siger alt, hvad man behøver at vide om denne plan, skriver UEFA på X.
- Efter at have drøftet sagen med en lang række interessenter på tværs af fodbolden ved UEFA, ved vi, at modstanden mod FIFA's projekt er betydelig og voksende.
Artiklen fortsætter efter billedet

- FIFA kan ikke blive ved med at bruge vores sport til at berige sig selv og sine venner. Vi kan udvikle fodbolden på den rigtige måde. Det er tid til at sætte medlemsforbund, klubber, ligaer, spillere og fans først, lyder det.
UEFA var allerede tirsdag blandt de første til offentligt at tage afstand fra FIFA's planer, som går ud på at oprette selskabet FIFA Forward Enterprise og sælge omkring 20 procent til den amerikanske investeringsfond Thrive Eternal.
FIFA har tidligere oplyst, at projektet kun gennemføres, hvis et flertal af organisationens 211 medlemsforbund bakker op.
Du kan læse om Infantinos planer her.
Further UEFA statement on FIFA plans: ⬇️ pic.twitter.com/EgQSUob9B5
— UEFA (@UEFA) July 29, 2026

FIFA i kontroversielt forslag: Anklages for trusler og bestikkelse
Hattrick | Afsnit 162FIFA vil oprette og sælge aktier i et nyt selskab, som skal stå for afviklingen af blandt andet VM. Gianni Infantinos forslag møder stor kritik fra blandt andre DBU og UEFA.
Læs mere
VM




































