Peter Vindahl skifter Tjekkiet ud med Italien.
Den danske målmand er netop blevet præsenteret i Sampdoria, som lejer ham i Sparta Prag.
Aftalen, som Sampdoria-sportsdirektør Jesper Fredberg har stået for, gælder hele sæsonen.
Sparta Prag skriver desuden, at Sampdoria, der spiller i Serie B, ikke har fået en købsoption med i aftalen, hvilket også giver god mening, da Vindahl har kontraktudløb om et år.
Artiklen fortsætter efter billedet

28-årige Vindahl kom til Sparta Prag i 2024, og han har siden da været mere eller mindre fast mand for det tjekkiske mandskab.
Han har dog ikke været i aktion siden februar, hvor han blev ramt af en skade, som han nu er kommet sig over.
Peter Vindahl står noteret for 130 kampe for Sparta Prag. Han har også kampe for FC Nordsjælland, AZ Alkmaar og FC Nürnberg på CV'et.
Nu rykker han til Sampdoria, hvor han bliver holdkammerat med Stefan Gartenmann.
𝗕𝗘𝗡𝗩𝗘𝗡𝗨𝗧𝗢 𝗣𝗘𝗧𝗘𝗥 💙#ForzaDoria 🔵⚪🔴⚫⚪🔵 pic.twitter.com/aFgHIMACGG
— U.C. Sampdoria (@sampdoria) August 11, 2026

Sparta Prag
Sampdoria
Serie B



































