28-årige Oliver Abildgaard er landet i Pisa.
Som blandt andre Bold kunne fortælle fredag, så var den danske midtbanespiller utrolig tæt på et skifte til Pisa på en lejeaftale.
Og nu har hans nye midlertidig klub bekræftet.
På Serie B-klubbens hjemmeside lyder det således, at Como og Pisa er blevet enige om en sæsonlang lejeaftale.
Artiklen fortsætter efter billedet

I seneste sæson var Oliver Abildgaard med til at føre Como op i Serie A, hvor det blev til 28 kampe i ligaen.
Siden har Como haft pengepungen fremme og investeret hårdt i flere spillere, hvilket har medført, at danskeren er røget bag i spilletidskøen.
Men nu lugter det igen af minutter på banen for Abildgaard. Denne gang i Pisa og igen i Serie B, hvor klubben har fem point efter de tre første kampe.
I Pisa spiller samtidig de to danskere Alexander Lind og Malthe Højholt, der ligeledes er hentet denne sommer.

Pisa
Como
Serie B


























