Lyngby forstærker sig i offensiven.
Tidligere onsdag kunne Bold fortælle, at De Kongeblå henter Asbjørn Bøndergaard, og det er nu bekræftet.
Lyngby skriver på sin hjemmeside, at de har købt den 21-årige angriber fri i Silkeborg.
Bøndergaard har fået en femårig aftale med Lyngby.
Lyngby-sportschef Nicas Kjeldsen er meget tilfreds med købet:
- Asbjørn er en angriber, der har bevist, han kan lave mål på alle niveauer gennem ungdommen og for Fredericia i 1. division. Vi vil gerne tilføje flere mål til vores hold, og dem tror vi på, han kan bidrage med.
- Asbjørn har en god alder, og det, at vi kan få ham på en lang kontrakt, gør det ekstra interessant for os.
- Vi tror på, han kan brage igennem i første division på den korte bane og derefter i Superligaen, - og at han har potentiale til mere, siger Sportschef Nicas Kjeldsen til klubbens hjemmeside.
Lyngby slår ifølge Bolds oplysninger transferrekord med købet af Asbjørn Bøndergaard i Silkeborg.
Efter intense forhandlinger mellem de to klubber, er der ifølge Bolds oplysninger fundet fælles fodslag på 500.000 euro - 3,7 mio. kr. - i transfersum, og dermed bliver Bøndergaard det hidtil dyreste indkøb i Lyngbys historie.
Asbjørn Bøndergaard var i 2024/25-sæsonen udlejet fra Silkeborg til FC Fredericia med stor succes. Her scorede han 17 mål i 25 kampe.
Nu forsøger han sige igen af i landets næstbedste række, hvor han skal forsøge at hjælpe Lyngby til oprykning.

FCK og FCM jagter Beijmo
Hattrick | Afsnit 84Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.
Læs mere

Silkeborg IF
Lyngby Boldklub
Betinia Liga

































