Randers FC siger farvel til Oliver Olsen.
Kronjyderne sælger backen til Bochum, hvor han får en aftale til sommeren 2030.
- Oliver er en fantastisk spiller og har gjort det fremragende siden han kom til Randers FC og har både på og uden for banen været en vigtig del af holdet, siger sportsdirektør Søren Pedersen.
- Der har i stykke tid været interesse for ham, og det er en rigtig god historie for både Randers FC og Oliver, at vi nu kan sende ham videre til en stor tysk klub som VfL Bochum. Vi er taknemmelige for hans indsats og ønsker ham alt det bedste i Tyskland.
25-årige Oliver Olsen havde oprindeligt kontraktudløb med Randers til sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han har været i den kronjyske klub siden sommeren 2023, hvor han skiftede fra FC Midtjylland. Det blev til 83 optrædener for Randers med fire mål og syv oplæg til følge.
Nu skal han i stedet spille for Uwe Rösler i Bochum, der aktuelt ligger nummer otte i 2. Bundesliga.
Har du et transfer-tip?
Har du fået nys om et rygte, en mulig handel eller en historie fra din klub, som Bold-redaktionen bør undersøge nærmere?
Så skriv til Rygtetids tip-telefon på +45 91 71 42 59 eller kontakt os på redaktion@bold.dk
Podcasten Rygtetid – Alt det, du ikke må vide - endnu.

VM Morgenbriefing: Mexicansk folkefest og røde kort
Hattrick | Afsnit 100Mens du har sovet, er VM 2026 blevet sparket i gang foran et kogende Estadio Azteca i Mexico City.
Læs mere
Bochum
Randers FC
3F Superliga
































