22-årige Andreas Pyndt har spillet 22 kampe for Hvidovre i denne sæson som udlejet Brøndby IF-spiller.
Midtbanespilleren har kontraktudløb til sommer, og han har tidligere fortalt til bold.dk, at han var i forhandlinger med Hvidovre om at blive i klubben.
Nu skal Pyndt dog tørne ud for en anden klub fra 3F Superligaen i næste sæson.
Silkeborg IF har nemlig overhalet indenom, da klubben har skrevet kontrakt med midtbanespilleren fra næste sæson og frem til slutningen af 2027.
I forbindelse med købet udtaler den nye Silkeborg-spiller, at spillestilen i Søhøjlandet tiltater ham.
- Det er et vildt spændende projekt i Silkeborg, som jeg meget gerne vil være en del af. Spillestilen passer mig rigtig godt. Jeg har mine forcer på bolden, og jeg kan godt lide at suge spillet til mig og sætte gang i de fremadrettede pasninger.
- Derfor tror jeg også, at jeg kommer til at passe rigtig godt ind på holdet, hvor jeg både kan bidrage fra dag ét og samtidig udvikle mig endnu mere.
- Jeg stiler højt i Silkeborg, og det kunne være sjovt at være med til en sæson som den i fjor, hvor det blev til bronzemedaljer og europæisk fodbold, eller sæsonen i år, hvor det var tæt på en pokalfinale, siger Andreas Pyndt til klubbens hjemmeside.
Andreas Pyndt nåede at spille seks førsteholdskampe for Brøndby, inden han skiftede på en lejeaftale til Hvidovre.
Silkeborg har allerede været på rov i Hvidovre inden den kommende sæson, da klubben fra Søhøjlandet har sikret sig Fredrik Carlsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
Hvidovre IF
3F Superliga

























