







Tre Real Madrid-spillere så rødt mod slutningen af Copa del Rey-finalen lørdag aften.
Jude Bellingham, Lucas Vazquez og Antonio Rüdiger lod frustrationerne over kampens dommer Ricardo de Burgos Bengoetxea få frit løb, og det kostede altså udvisninger.
For førstnævntes vedkommende havde utilfredsheden bygget sig over henover kampen. Allerede ved pausefløjt var den 21-årige englænder dybt frustreret over De Burgos' linje, og det lod han dommeren vide.
Tv-billeder har fanget Bellingham rase ud på vej mod spillertunnellen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Barca får alt. Alt, der er 50-50, går deres vej. Hvorfor, hvorfor, hvorfor, hvorfor, hvorfor, hvorfor? Det er så vanvittigt. Fuck off, siger Bellingham ifølge AS.
De Burgos har i sin kamprapport fra finalen forklaret, at Antonio Rüdiger blev udvist for at kaste en genstand mod ham.
Barcelona vandt Copa del Rey-finalen med 3-2. Jules Kounde scorede det sejrsgivende mål i det 116. minut.

Real Madrid
Barcelona
Copa del Rey



























