




Marcus Ingvartsen gav Union Berlin en god start, da danskeren scorede til 1-0 i slutningen af første halvleg.
Et rødt kort i anden halvleg var dog med til at ødelægge festen for Union Berlin.
Bayer Leverkusen scorede tre mål i de sidste 20 minutter af kampen, og opgøret endte 3-1.
Sven Bender fortæller efter kampen, at det bestemt ikke var en nem opgave.
- Det var udmattende - Union Berlin spillede meget intenst. I første halvleg fandt vi ikke vores spil, og vi var hele tiden bagud. Heldigvis lykkedes alt i anden halvleg, og det var nok til at spille sig videre til semifinalerne, siger Sven Bender ifølge Leverkusens Twitter-konto.
Karim Ballarabi scorede til 1-1 for Leverkusen efter kort tid på banen, og han mener, at der var tydelig forskel på første og anden halvleg.
- Vi er glade for, at vi har nået semifinalerne. I anden halvleg troede vi på os selv og gik til den. Selvfølgelig er jeg glad for mit mål, men det vigtigste er, at vi spillede os videre, siger Karim Ballarabi ifølge Leverkusens Twitter-konto.
Leverkusen er med sejren klar til semifinalerne i DFB Pokalen.



Bayer Leverkusen
DFB Pokal





































