- Det er i voldsom grad en af de situationer, hvor man græder med det ene øje og smiler med det andet. Jeg kommer til at savne Fatah.
Sådan lød det fra Rasmus Bertelsen, da Fatah Abdirahman før sæsonen skiftede sin assistentrolle i Randers ud med cheftrænerjobbet i Sønderjyske.
Søndag står de to tidligere kollegaer for første gang over for hinanden, og det bliver en speciel oplevelse, fortæller Bertelsen til TV 2 Sport.
- Det er ikke bare min tidligere assistenttræner - det er min gode ven. Det bliver selvfølgelig lidt specielt, men det har jeg nu prøvet før i Superligaen at møde andre gode venner.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det prøver man ikke at tænke for meget over. Det er trods alt ikke os, der spiller kampene, siger Bertelsen til mediet.
Søndagens opgør mellem Sønderjyske og Randers bliver sparket i gang klokken 14:00.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Sønderjyske
Randers FC
3F Superliga






















