Dani Rodriguez og RCD Mallorca går hver til sit, da parterne er blevet enige om at ophæve kontrakten.
Det oplyser klubben fra ferieøen torsdag eftermiddag på sin hjemmeside.
Tilbage i september blev den 37-årige midtbanespiller suspenderet fra førsteholdstruppen. Det skete, efter at han ikke fik spilletid i udekampen mod Real Madrid og efterfølgende kritiserede klubben i et opslag på Instagram.
Rodriguez skrev blandt andet dengang.
- Forvent aldrig noget af nogen - og slet ikke i dag, hvor meritokrati, kultur og respekt for arbejdet glimrer ved sit fravær.
Det kan du læse mere om her.
Siden da har han slet ikke været i truppen for Mallorca, og nu er parterne altså blevet enige om at ophæve kontrakten.
Dani Rodriguez nåede at spille 282 kampe for Mallorca fra 2018 til 2025.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Mallorca
La Liga


























