3F Superligaen ligger stille for en stund.
Til gengæld er der Oddset Pokalen i weekenden, hvor de to finalister skal findes.
Viborg FF tager imod FC København i returkampen, og det er københavnerne, som har det bedste udgangspunkt med 2-1-sejren i første kamp.
Viborg kommer dog lige fra at have sikret top-6 med en flot sejr over FC Nordsjælland.
Hjalte Bidstrup scorede det afgørende mål i det opgør, og han tager selvtilliden med ind til kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han er dog bevidst om, at modstanderen er af en vis karakter.
- Vi har troen på, at vi kan gøre det på hjemmebane. Hele holdet er i en god periode, så vi har stor tro på os selv og hinanden, selvom vi også godt ved, at det også er en svær opgave. Jeg ved godt, at FCK er i en dårlig stime lige nu, men det er stadig FCK, og dem kan man ikke undervurdere, og det gør vi heller ikke, men vi har en stor tro på, at vi kan gøre det, siger Hjalte Bidstrup til klubbens hjemmeside.
Hjalte Bidstrup er meget bevidst om, hvad et avancement vil betyde.
- Det vil jo så være første gang, at jeg er i finale, så det vil være en kæmpe ting for mig. Vi kan være med til at skrive historie her i klubben, så det vil være rigtig stort, og det er det, vi håber på.
Kampen spilles lørdag klokken 17.00.

Viborg FF
Oddset Pokalen



































