

For to år siden blev Brøndbys mesterskabsdrømme knust, da AGF på sidste spillerunde slog de blågule og ødelagde guldfesten.
Søndag aften er rollerne byttet, og med en sejr kan AGF kalde sig mestre.
Igen udspiller dramaet sig på Brøndby Stadion, og forsvarsgeneralen Luis Binks er fuldt klar over, hvor meget opgøret betyder.
Anfører Daniel Wass har delt med holdkammeraterne, hvilken betydning kampen har for klubben – både for dem, der var med dengang, og for de nuværende spillere.
- Vi har tydeligvis snakket om det. Der er nogle af drengene, som var en del af det hold, og de har fortalt os, hvad det betyder til dem og til fansene. Wass har fortalt, hvad det betyder for ham, fordi han er en fan og selvfølgelig en spiller, siger Binks til Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en form for hævn. Vi vil ikke se dem vinde ligaen, specielt ikke her på Brøndby Stadion især efter, hvad de gjorde her for to år siden.
Der er kampstart kl. 18.00 på Brøndby Stadion, hvor AGF kan vinde guldet i tilfælde af en sejr over hjemmeholdet.
Det vil i givet fald være det første mesterskab til AGF i 40 år.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

AGF
Brøndby IF
3F Superliga


































