



Kun en enkelt runde på førstepladsen blev det til for Brøndby IF.
Efter søndagens 2-2-kamp mod Randers FC må Brøndby nu se sig blive overhalet af konkurrenterne fra Silkeborg IF og FC København.
Det er dog ikke noget, som cheftræner Jesper Sørensen lægger det store i.
- Sæsonen er stadig ung. Nu har det været meget rart, og vi har lige haft den stående på tekst-tv side 230, eller hvad det nu hed før i tiden, siger Jesper Sørensen med et grin.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ej, det er ikke så vigtigt lige nu. Vi har spillet 12 runder, og det, jeg noterer mig i dag, er, at de her kampe har jeg set os tabe.
- Det gjorde vi ikke nu, og det var jeg tilfreds med, mens jeg også så os gå efter sejren til sidst, uden at Patrick skulle redde os til sidst, siger Jesper Sørensen til bold.dk og de øvrige medier.
Brøndby skal i næste runde i aktion hjemme på eget græs, hvor FC Nordsjælland kommer forbi.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga




























