



Torsdag aften stod den på Copa del Rey.
Ourense CF fra den tredjebedste spanske række fik besøg af La Liga-mandskabet Athletic Club.
Baskerne spillede sig videre i turneringen, men det skete ikke uden besvær.
Efter de første 90 minutter stod det fortsat 0-0, og opgøret måtte derfor afgøres i forlænget spilletid.
Trods et klart overtag i både spil og chancer fra Athletic Club, lignede det længe en straffesparkskonkurrence, der skulle afgøre kampen. Men i det 106. minut fik baskerne endelig hul på bylden.
Aitor Paredes headede bolden tilbage i Ourense-feltet, hvor Mikel Jauregizar stod klar og hamrede kuglen i mål på førsteberøringen. Afslutningen strøg i det modsatte målhjørne og bragte La Liga-mandskabet foran.
Der faldt ikke flere scoringer, og Athletic Club afværgede dermed en pokalfadæse i den forlængede spilletid.
Andetsteds røg La Liga-klubben Getafe ud af turneringen efter et 3-1-nederlag til Burgos CF fra den næstbedste spanske række.


Getafe
Athletic Club
Burgos CF
Ourense
Copa del Rey


















