2. Bundesliga -Bild: Frederik S. langt fra spilletid i FC Köln
2018-08-31 22:49:49
Foto: Getty Images

Bild: Frederik S. langt fra spilletid i FC Köln

Frederik Sørensen har ifølge Bild satset hårdt på at forlade FC Köln denne sommer, men et skifte blev aldrig aktuelt, og han indgår ifølge Bild ikke i klubbens planer for efteråret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Köln og Frederik Sørensen rykkede i sidste sæson ud af Bundesligaen, og det fik ifølge Bild efterfølgende den store stopper til at gå efter at forlade klubben denne sommer.

Den tyske avis skriver, at Sørensen og hans agenter især arbejdede på at skaffe ham en ny arbejdsgiver i Italien eller England, men at det ikke lykkedes at få afsat stopperen, som ifølge Bild har kostet omkring 30 millioner kroner.

26-årige Sørensen, som har kontrakt med FC Köln til 2021, er ifølge Bild slet ikke i cheftræner Markus Anfangs planer for efteråret, og han har indtil nu siddet på tribunen, når klubben har spillet i 2. Bundesligaen.

Cheftræner Anfang forklarer til Bild, at Sørensen har opført sig meget professionelt, og han får lov til at træne med på førsteholdet for at holde sig i form til et eventuelt vinterskifte.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce