2026-08-21 09:15:00

Billing som stopper: Tror ikke han er så meget for det

Philip Billing startede som højre stopper mod Rijeka. Magnus Jensen tvivler på, at profilen var vild med tjansen, mens Mike Tullberg var tilfreds med løsningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

FCM

2 - 0

RIJ

20'
10
Gue-Sung Cho
Mål
48'
20
Sofus Johannesen
Mål

FC Midtjylland vandt 2-0 over Rijeka og har derfor kurs mod en plads i Conference League.

I opgøret spillede Philip Billing som højre stopper i FCM's bagkæde, og efter kampen blev Magnus Jensen spurgt ind til, hvordan det var at have stjernen ved sin side.

- Jeg tror ikke, at han er så meget for at spille højre stopper, men han er god til det til gengæld.

- Det er dejligt at have sådan en spiller, hvor man bare kan give ham bolden, og så skal han nok finde en god løsning, lyder det fra Magnus Jensen.

Efter kampen forklarede Mike Tullberg også, hvorfor Rasmus Nissen Kristensen og Philip Billing havde byttet plads på banen.

- Vi vidste, at Rijeka ville være meget passive, så vi håbede, at Philip kunne komme ned og få bolden lidt mere i skoene, for han er en af vores bedste på bolden.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -Billing som stopper: Tror ikke han er så meget for det
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

- NK er meget dynamisk og vil meget gerne i feltet, så det handlede også om at få sat ham i nogle situationer.

- Jeg synes, at de fik løst det meget, meget flot, siger Tullberg.

Træneren blev også spurgt ind til, om der var tale om en engangsforestilling.

- Vi kigger altid på, hvad modstanderne giver af muligheder, når vi har bolden. 

- Jeg synes, at det var en god idé til denne kamp, og vi valgte også at gå meget offensivt til værks. 

- Vi spillede med to stoppere og så NK, og vi spillede uden wingbacks, for Dario Osorio og Denil Castillo var med. Så det var en meget offensiv opstilling, og det fik man også set i kampen. Vi så farlige ud, og ingen kunne brokke sig, hvis vi lavede et mål til. 

- Drengene løste planen rigtig fint, og jeg er glad for udtrykket, siger træneren.

FCM spiller returopgør mod Rijeka på torsdag. Inden da venter der en Superliga-kamp mod Randers på søndag.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

FCM

2 - 0

RIJ

20'
10
Gue-Sung Cho
Mål
48'
20
Sofus Johannesen
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce