2024-11-15 09:55:00

Bischoff har intet hørt fra Kenya: Tanken har aldrig strejfet mig

Der er flere eksempler på danske talenter, der bliver forsøgt overtalt af andre lande, som de pågældende spillere også har rødder i, men for Clement Bischoff handler det kun om Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskabskampe U21 - 1. runde

FT

TYS

3 - 0

DAN

Clement Bischoff har spillet U19 og U20 for Danmark, og snart kan Brøndbys 18-årige komet måske også kalde sig U21-landsholdsspiller.

Bischoff er netop nu med Steffen Højers U21-mandskab, der møder Tyskland fredag aften og senere i terminen krydser klinger med Spanien.

Danmark har før mistet talentfulde spillere, som har valgt at repræsentere andre nationer – senest har Amin Chiakha fra FC København eksempelvis valgt Algeriet.

Og slår man Clement Bischoff op på Transfermarkt, står der, at han også har kenyansk statsborgerskab, men der er umiddelbart ingen grund til bekymring.

Artiklen fortsætter efter billedet

Venskabskampe U21 -Bischoff har intet hørt fra Kenya: Tanken har aldrig strejfet mig
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Jeg har faktisk ikke kenyansk statsborgerskab. Det er kun min farfar, der kommer fra Kenya, og jeg ved faktisk ikke, om jeg overhovedet har mulighed for at spille der.

- Tanken har ikke strejfet mig, og jeg har ikke hørt noget fra dem. Jeg er egentlig bare glad for at være på det danske ungdomslandshold, siger Clement Bischoff til Bold.

Han er begejstret for at være med U21-landsholdet, men for nylig blev han sågar nævnt af den nye A-landstræner Brian Riemer.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskabskampe U21 - 1. runde

FT

TYS

3 - 0

DAN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce