










Selv om vi står midt i en landholdstermin, skulle Atletico Madrid og Inter fredag aften mødes i en testkamp.
De to storklubber krydsede klinger i Libyens hovedstad, Benghazi, hvor de var blevet betalt for at komme og spille en træningskamp.
De to klubber har angiveligt modtaget fem millioner euro hver for at deltage i kampen.
Det svarer til omkring 37,5 mio. danske kroner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Atletico Madrid kom bedst fra land, da Carlos Martin gjorde det til 1-0 efter 35 minutter.
Efter en lille times spil blev der dog bragt balance i regnskabet, da Yann Bisseck udlignede via et hovedstød.
Der faldt ikke flere mål, og således sluttede kampen 1-1.
Inters næste opgave er lørdag d. 18 oktober, hvor de gæster AS Roma i Serie A, mens Atletico Madrid tager imod Osasuna i La Liga den samme dag.

Atletico Madrid
Inter
Træningskampe



































