Yves Bissouma er ny mand i Ajax.
Den tidligere Tottenham-spiller har onsdag skrevet under på en aftale, der gælder frem til næste sommer.
Den 30-årige midtbanespiller kommer til Ajax med mere end 200 Premier League-kampe på CV'et, og han ved, hvad han kan bidrage med.
- Jeg tror, at vi har det samme syn på fodbold. Derfor var det let for mig at træffe det her valg.
- Jeg er en person, der virkelig står bag mine holdkammerater, og som hver dag forsøger at presse dem til at blive bedre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil vise dem, at vi kan gøre det bedre, og at vi kan mere. Det ligger i mig. Jeg er ikke træneren, men som jeg sagde, er jeg her for at bidrage med det, siger han til Ajax' kanaler.
De unge spillere kan også regne med Bissouma, forsikrer han.
- Jeg vil gerne give dem råd. De er superprofessionelle, det er jeg helt sikker på, for jeg har talt med træneren. Jeg vil gerne give dem råd om, hvordan jeg ser tingene, og hvordan jeg ser fodbold.
- Jeg vil også gerne have, at de ved, at jeg er der for dem. De kan tale med mig om alt. Men selvfølgelig er det vigtigste, hvad der sker på banen, lyder det.
Yves Bissouma forlod tidligere på sommeren Tottenham, hvor han nåede 111 optrædener på midtbanen.

Ajax
Æresdivisionen
























