AGF har denne sommer sagt farvel til den islandske midtbanespiller, der fremover skal tørne ud for tyrkiske Elazigspor, der spiller i landets næstbedste række.
30-årige Bjarnason, der i alt nåede spillede to sæsoner og 56-kampe i AGF-trøjen, ærgrer sig over, at klubben i december 2015 fyrede Morten Wieghorst efter, at deres samarbejde kun havde varet seks måneder.
- Tiden i AGF var op og ned, men holdet gjorde det ikke godt nok. Klubben fik en ny træner (Morten Wieghorst, red.), som var årsagen til, at jeg skiftede, men han blev fyret efter seks måneder, fortæller Bjarnason til det islandske medie 433.is og fortsætter:
- Derefter gik vi fra at spille boldbesiddende fodbold, som passede mig godt, til at sparke lange bolde og håbe på det bedste, siger han.
Trods de negative præstationer på banen, fortryder Bjarnason dog ikke, at han i sommeren 2015 skiftede fra Randers FC til AGF.
- Jeg fik en masse gode venner i AGF, og jeg fortryder ikke mit skifte. Jeg spillede en række gode kampe, men AGF er en klub, der ikke har levet op til forventningerne de seneste par år.


AGF
Elazigspor
3F Superliga




























