



Lyngby følte sig hårdt ramt, da Kristian Arnstad lørdag fik tilkendt et straffespark.
AGF-kaptajnen ramte armen på Oskar Buur, som dog argumenterer for, at armen var helt inde ved kroppen.
Spørger man Lyngby-træner Andreas Bjelland, er det lidt svært at blive klog på.
- VAR er jo VAR, og nogle gange er det også subjektivt. Det er dommerens lod, og jeg ved godt, at det nogle gange er et lortelod at have, siger Bjelland til Bold.
- Jeg synes, det er svært at vide helt præcis, hvad der er hvad. Jens Maae mente, at der var straffespark her, og det kan vi ikke gøre så meget ved, men det er klart, at det er svært lige at skrive ned, hvad der er en forseelse, og hvad der ikke er.
Har du nydt 1. division uden VAR?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Både og. Seneste sæson gik vi igennem uden at få et eneste straffespark, selvom vi var dem, der var flest gange i modstanderens felt, men her bed det os i halen den anden vej.
- Det er en del af gamet, som vi ikke kan gøre så meget ved. Som vi snakkede om i pausen, kan vi kun gøre noget ved præstationen, og vores anden halvleg var fantastisk.
Hvor mange straffespark talte du til Lyngby i seneste sæson?
- I hvert fald en håndfuld, siger Bjelland med et smil.
Lyngby står tilbage med et enkelt point efter to kampe, men præstationerne mod FCK og AGF lover rigtig godt.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga



























