En kongeblå kriger har stoppet karrieren.
Andreas Bjelland har valgt at lægge støvlerne på hylden med øjeblikkelig virkning i en alder af 36 år.
I stedet skal Bjelland nu være assistenttræner i Superliga-klubben.
Til Lyngbys eget medie sætter Bjelland nu ord på, hvorfor det sidste kapitel som professionel fodboldspiller er blevet skrevet.
- Jeg har i de sidste par kampe fået lov til at snuse lidt til assistenttrænerrollen. Da jeg så havde nogen snakke med Lyngby efter, som gerne så mig fortsætte i den rolle på fuld tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kombinationen var lidt svær med at være både spiller og assistent, så jeg har brugt lidt tid til at fundere lidt over, hvad der skulle ske. Nu er det så blevet at lægge skoene på hylden og prøve assistenttrænerrollen lidt af.
En lang karriere inden for kridtstregerne er nu forbi.
Det er en rejse, som har taget Bjelland vist omkring i Europa, men det startede og sluttede i Lyngby Boldklub.
Bjelland indrømmer dog, at valget om at sige stop ikke har været nem.
- Den har været meget svær. Der har været mange snakke med både konen og folk, som er i og uden for miljøet. Det var for at få nogle input og ting, da det er ens identitet. Det er det, som jeg har lavet hele mit voksenliv.
- Jeg har fået sindssyg mange fede oplevelser og kammeratskaber. Det er svært at træde ud af den rolle og et omklædningsrum, så det har været en meget svær beslutning, siger Andreas Bjelland til Lyngbys eget medie.
Men nu er beslutningen taget.
Nu vil Andreas Bjelland i stedet bruge tiden på sidelinjen, hvor han skal være assistent for Morten Karlsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga



























