Er GFH meget til stede i Brøndby?
Meget kunne tyde på, at svaret til det er nej.
I hvert fald var anfører Jacob Rasmussen ikke helt skarp på, hvor mange gange de tropper op i Brøndby på et år, da han skulle vurdere forholdet mellem dem og Carsten V. Jensen, der stoppede som fodbolddirektør i klubben tirsdag.
Først kunne Brøndby-kaptajnen dog berette om et godt forhold til CV.
- Vi har et rigtig fint forhold, men det er jo ikke sådan, at vi er ude og drikke kaffe hver eneste dag efter træning, og vi mødes til middag og sådan nogle ting. Det var lidt mere på professionelt plan.
- Jeg har været rigtig fint tilfreds med ham, og jeg synes, og nu kan jeg jo kun snakke for mig selv, men at han har gjort et rigtig, rigtig godt stykke arbejde. Så det er jo altid ærgerligt, når der er en person, der forlader en klub, som man har et godt arbejdsforhold til.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kan du fortælle lidt mere om, hvordan du har det med beslutningen om, at han ikke skal være her mere?
- Nej, det er jo lidt sådan, at som spiller, der tror jeg ikke, man har så de store ting at skulle udtale sig om, fordi det er jo trods alt et firma, som skal drives, og vi er ansatte, som skal sørge for at vinde nogle fodboldkampe.
- Og så er det folk høje oppe i systemet, som skal træffe beslutningen. De må have haft deres grunde til at gøre det, og så må de jo om det et eller andet sted.
Det er jo meget af den her forklaring fra Jan Bech, at det er blevet modnet forholdet mellem ejerne og CV. Er det noget, I har mærket i klubben, at det ligesom er nået et punkt, hvor det ikke kunne spille mere?
- Altså som sagt, det er jo ikke rigtigt noget, vi lægger mærke til, fordi ejerne er der nogle enkelte gange i løbet af... Eller det ved jeg ikke. Hvor mange gange er de her, måtte Brøndby-kaptajnen henvende sig til klubbens kommunikationschef Christian Schultz og spørge, men heller ikke han havde et præcist svar, inden Rasmussen fortsatte:
- Det er ikke nogen, som vi ser hele tiden, så det er ikke rigtigt noget, vi kan mærke.
- De har jo en masse kommunikation på diverse måder, så det er jo ikke noget, vi som spillere lægger mærke til, når de sidder og skriver mails og snakker i telefon sammen. Så lige på den front, der er det ikke rigtigt noget, man kan mærke.
Er du tryg ved, at de træffer de rigtige beslutninger?
- Ja, det tænker jeg umiddelbart. Jeg tænker, det er kompetente folk, som sidder og driver Brøndby og trækker i trådene bagved.
- Hvis de føler, at det har været det rigtige, så er det jo deres beslutninger derinde. Som spiller kan du ikke rigtig sige så meget, så kan vi krydse fingre for, at der kommer noget godt ind, og så at det bliver godt på den lange bane.
- Det er jo altid lidt svært at stå og sige, når det lige er sket. Jeg tænker, vi må tage og snakke igen, når der har gået et år eller to eller fem, og så må vi se, hvor Brøndby står henne.
Har I fået sagt farvel til CV?
- Nej, men nu havde vi jo fri på den dag, så han har ikke været inde og sige farvel endnu. Det kan være, han kommer på et tidspunkt, så kan det være, at jeg kan tage en kaffe med ham der, lyder det fra Jacob Rasmussen.
For nu har Brøndby ansat engelske Scott McLachlan i rollen som fodbolddirektør, indtil en permanent afløser er fundet.
Læs meget mere om CV's stop i Brøndby herunder.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga







































