











Arsenal tabte lørdag aften til PSG i straffesparkskonkurrence, og i den blå del af London blev der tilsyneladende også fulgt med i Champions League-finalen.
- Kom og besøg Londons hjemsted for trofæer. Book din stadiontur på Stamford Bridge nu, skrev Chelsea få minutter efter afgørelsen i Budapest med et billede af Champions League-pokalen.
Et par timer senere kom Chelsea med et svar på sit eget opslag:
- Vi fortjener nok endnu et rødt kort for det seneste opslag, men helt seriøst: Stort tillykke til Arsenal med at vinde Premier League og en flot sæson i Champions League.
- Vi ser frem til at tage kampen op mod jer igen i næste sæson, lyder det på Chelseas X-profil.
Artiklen fortsætter efter billedet

I modsætning til Arsenal har Chelsea vundet Champions League to gange i historien, men man kan ikke ligefrem sige, at denne sæson har bidraget til klubbens trofæskab.
Chelsea røg ud af Champions League i ottendedelsfinalen med samlet 2-8 mod PSG, mens netop Arsenal slog lokalrivalerne ud af EFL Cup i semifinalen, og Manchester City vandt FA Cup-finalen.
I Premier League sluttede Chelsea på tiendepladsen og har således ikke europæisk fodbold i næste sæson, selv om England igen har ni hold i Europa.
We probably deserve another red card for that last post! But in all seriousness, congratulations to @Arsenal on winning the Premier League and a great run in the Champions League.Looking forward to picking up the battle again with you next season. https://t.co/amCOpyJ2eo pic.twitter.com/gMiTxIttj2
— Chelsea FC (@ChelseaFC) May 30, 2026

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop
Hattrick | Afsnit 127Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.
Læs mere
Chelsea
Arsenal
Champions League




































