Horsens-topscorer Kjartan Finnbogason blev ikke solgt i januar, men har kontraktudløb til sommer, og selvom han gerne vil, erkender Horsens-træner Bo Henriksen at det kan blive svært at få en forlængelse på plads.
- Vi har været meget ærlige over for Kjartan Finnbogason, og vi kan ikke tilbyde ham en superliga-løn i 1. division. Vi kan give ham tryghed, men ikke penge, siger Bo Henriksen til Horsens Folkeblad og tilføjer:
- Lige nu handler det ikke om at snakke. Kjartan skal koncentrere sig om at lave mål, og hvis han laver 10 mål for os i foråret, vil jeg personligt bære ham over til en ny klub, hvis han vælger at skifte.
29-årige Finnbogason kom lidt sløjt i gang for AC Horsens målscoringsmæssigt, men scorede til gengæld 20 mål i 33 ligakampe i kalenderåret 2015.


AC Horsens
Betinia Liga






























