Mainz er tilbage i europæisk fodbold for første gang siden sæsonen 2016/2017.
Bundesliga-mandskabet har torsdag taget turen til Trondheim for at tørne sammen med Rosenborg til det første af to playoff-opgør i Conference League-kvalifikationen.
Mainz nyder særdeles stor opbakning fra hele 1.300 medrejsende tilhængere, og det var noget, cheftræner Bo Henriksen inden kampen satte ord på.
- Det er helt utroligt, at så mange fans følger os til Norge for at støtte os her ved en så vigtig kamp, fortalte Henriksen på Mainz’ hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Selv da vores modstander, destinationen og datoen for kampene endnu ikke var fastlagt, havde mange fans allerede købt deres billetter. Bare det at tale om det giver mig gåsehud.
Opgøret i Norge er nået til pause ved stillingen 1-1.
Mainz har fået en bøvlet optakt til aftenens brag, da spillerbussen tidligere på torsdagen fik tre dæk punkteret. Læs mere om den historie her.

Mainz 05
Rosenborg
ECL-kval



































