Erste Liga -Bo Svensson bliver træner i Østrig
2019-06-06 13:55:21
Foto: Getty Images

Bo Svensson bliver træner i Østrig

Bo Svensson skal fra 2020 være træner i den østrigske klub FC Liefering, og han forlader dermed Mainz efter en lang årrække.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bo Svensson er i gang med sit sidste år som U19-træner i Mainz.

Træneren skal således fra 2020 stå i spidsen for FC Liefering, der er en rugeklub for RB Salzburg, og som ligger i næstbedste østrigske række.

Det bekræfter han over for Kicker.

- Det er sandt, at jeg har skrevet kontrakt fra 2020 der, siger Svensson til Kicker.

Kicker skriver, at FC Liefering allerede ville have Svensson til den kommende sæson, men at Mainz insisterer på, at danskeren fuldfører sin nuværende aftale, der løber til sommeren 2020.

Bo Svensson har været i Mainz i de seneste 12 år. Fra 2007 til 2014 spillede han i klubben som aktiv, og herefter blev han ansat i klubben og har haft forskellige roller – siden 2015 som ungdomstræner.

Bo Svensson startede sin aktive karriere i KB og spillede i FC København fra 1999 til 2006, inden turen gik til Gladbach og altså senere Mainz.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce