Bodø/Glimt -Bodøs kæmpe-salg: Spillede jo knapt fodbold
Foto: Terje Pedersen/NTB/Ritzau Scanpix
2021-12-22 19:11:46
Foto: Terje Pedersen/NTB/Ritzau Scanpix

Bodøs kæmpe-salg: Spillede jo knapt fodbold

Bodø/Glimts topscorer Erik Botheim er til lægetjek i en russisk klub, som ser ud til at blive et rekordsalg i norsk fodbold. Han er selv overrasket over, hvor stærkt det er gået, eftersom han næsten ikke spillede i sidste sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Sæsonen i Norge er netop gået på hæld, og igen blev Bodø/Glimt kåret til mester for andet år på stribe. 

I sidste sæson var det danske Kasper Junker, som bombede kasser ind for klubben, indtil han blev solgt i sommers, og nu ser danskerens arvetager ud til, at skulle videre.

Efter salget af Junker hentede Bodø nemlig Erik Botheim på en fri transfer hos Rosenborg, hvorefter han har lavet 20 mål i 40 kampe for klubben højt mod nord.

Nu tager Botheim dog afsked med mestrene, da han er til lægetjek i en russisk klub.

- Det havde ingen forestillet sig. Min situationen før sæsonen var jo, at jeg knapt havde spillet fodbold, så denne sæson er gået over al forventning. Jeg er meget taknemmelig for, at have kunnet udviklet mig så meget her.

- Jeg synes, det er utroligt trist at forlade Glimt. Jeg har haft et helt fantastisk år i Bodø, og jeg føler, at jeg har kendt folk i klubben i flere år.

- Denne mulighed kunne hverken klubben eller jeg dog sige nej til. Det bliver en fantastisk udfordring for mig, og jeg glæder mig til at teste mig i en større liga, siger Botheim til klubbens hjemmeside.

Alt tyder på, at det er Krasnodar, som Botheim er til lægetjek i ifølge adskillige norske medier.

Ifølge Nettavisen bliver salget det største i norsk fodbolden nogensinde med en transfersum på omkring 100 millioner norske kroner med klausuler - svarende til omkring 75 millioner danske kroner.

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce