Silkeborg er gået på vinterpause med et stort smil på læben efter et forrygende efterår, og der er faktisk mere at smile over, hvis man er Silkeborg-mand.
Superliga-oprykkerne forlænger nemlig ifølge bold.dk's oplysninger med både Mark Brink og Anders Klynge.
Begge spillere får nye lange kontrakter i Silkeborg, og det skulle være et spørgsmål om tid, før klubben selv melder nyheden ud.
23-årige Mark Brink har været en vigtig mand på den defensive midtbane for Silkeborg i denne sæson, og han stod med kontraktudløb til sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han forlænger dog sit ophold i Silkeborg, der startede i januar 2020, hvor han kom til fra Esbjerg. I alt står han noteret for 60 kampe og to mål for silkeborgenserne.
21-årige Anders Klynge kom til Silkeborg i sommeren 2020 fra OB, og han var især i sidste sæson en vigtig brik i holdets oprykning, men han har også fået fint med spilletid i denne sæson.
Forlængelserne viser, at de to spillere virkelig er nogen, som Silkeborg tror på i fremtiden også.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga

































