2026-07-26 16:01:59

5 i fokus: Kan Sønderjyske holde på stjernen?

Søndag eftermiddag tørnede Sønderjyske og FC Midtjylland sammen i sæsonens første spillerunde. Kampen startede ganske chancefattig, hvor holdene indledte forsigtigt, men efter 25 minutters kom det målet der satte gang i kampen, hvor en af hjemmeholdets stjerner viste prøver på sin kvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold I Haderslev
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

torsdag 30. jul

FCM

vs

BES

Efter en chanceløs start gik det pludselig amok i Haderslev søndag eftermiddag.

Hvad der lignede en klassisk sæsonåbner i Superligaen, hvor holdene forsigtigt skulle i gang, udviklede sig hurtigt til et målorgie, da Mads Bech efter 25 minutter bragte udeholdet foran med 1-0 på et hjørnespark.

Og derefter så holdene sig ikke tilbage.

Med fire mål inden pausen gik de to hold til pause ved stillingen 2-2 i en kamp, der var fuldstændig åben.

Særligt gjorde den unge Sønderjyske-spiller Olti Hyseni sig bemærket, da han viste prøver på sine tekniske færdigheder. Indsatsen vakte stor begejstring hos publikum på Sydbank Park søndag, da stortalentet leverede en flot præstation ovenpå sin stærke slutrunde med det danske U19-landshold.

Den unge stjerne måtte dog forlade banen efter 67 minutters spil efter en pludselig skade på midten af banen. En skade, der må bekymre på direktionsgangene i Sønderjyske ovenpå den ellers flotte indsats.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Kan Sønderjyske holde på stjernen?
Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix

Kampen sluttede 3-2 til gæsterne fra FC Midtjylland, der efter et stort VAR-drama i kampens afslutning endte med en sejr til udeholdet.

Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:

Kan Sønderjyske holde på stjernen?
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Den unge stjerne udfordrede fra første minut FC Midtjylland-spillerne, hvor han flere gange satte landsholdsbacken, Rasmus Nissen Kristensen, med sine driblinger. Sønderjyske-stjernen fortsatte sin flotte form fra U-19 slutrunden, da han leverede to assist og var konstant en trussel mod udeholdet, indtil han udgik med en skade. En ærgerlig afslutning for den unge kantspiller, der helt sikkert har fået flere klubber til at spærre øjnene op efter sin indsats.

Udfordrende comeback til NK
Spiller fra udeholdet i fokus

Den rutinerede landsholdsback, der er hentet hjem til heden som holdets store stjerne, kom søndag på prøve, da han stod overfor Olti Hyseni fra kampens start. Selvom backen flere gange måtte se sig overvundet af den unge kantspiller, viste han flere gange eksempler på sin kvalitet og rutine. Med anførerbåndet på armen i sin debut gik han forrest med sin aggressive spillestil og viste, at han er kommet hjem til FC Midtjylland for at gøre en forskel.

Statistisk håneret til ulvene
Statistik i fokus

De to klubber har to gange tidligere krydset klinger i Superligaens første runde. Det skete i henholdsvis 15/16- og 20/21-sæsonen. De to opgør resulterede i en sejr til hver af de to mandskaber. Det første møde i premieren tilbage i 15/16-sæsonen vandt ulvene med 2-1, mens SønderjyskE tog sejren i 20/21-sæsonen med en 2-0 sejr. Derfor giver søndagens 3-2 sejr håneretten til midtjyderne, da de nu har vundet to ud af tre møder mod sønderjyderne

Flot velkomst til hjemmeholdet
Fans i fokus

Det var med stor opbakning, begejstring og fyldte tribuner, at Sønderjyske gik på banen mod FC Midtjylland. Med en flot applaus til klubbens nye træner, Fatah Abdirahman, inden kampen og debut til flere nye ansigter på holdet tog sønderjyderne imod deres helte med klapsalver og et planlagt fyrværkerishow på banen inden kampstart. Stemningen fortsatte kampen igennem, hvor unge Hyseni flere gange satte gang i publikum med sine flotte driblinger.

Europæiske overvejelser til Tullberg
Træner i fokus

Der var ikke meget at være positiv over hos FC Midtjylland, udover de tre point søndag eftermiddag i Haderslev. Holdet leverede generelt en sløj indsats, hvor Tullberg flere gange virkede frustreret over, at hans profiler ikke leverede, hvad der kunne forventes i sæsonpremieren, på trods af de tre point. Den temperamentsfyldte træner må derfor stå med flere overvejelser om, hvem der skal starte inde i torsdagens afgørende kamp mod Besiktas.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 2. runde

torsdag 30. jul

FCM

vs

BES

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce