2026-08-02 12:00:00

Bolds fanundersøgelse: FCM's ejerskab topper - utilfredshed hos fire klubber

Bolds fanundersøgelse med over 5.000 besvarelser viser, at ejerskabet i FC Midtjylland nyder stor opbakning, mens AaB, FC København, Brøndby og Silkeborg møder betydelig kritik.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 2. runde

1H

FCM

1 - 0

ACH

Ejerskab er blevet et af de mest omdiskuterede emner i dansk fodbold - og især udenlandske ejerskaber har mødt meget kritik.

Det afspejler sig også i Bolds undersøgelse.

Undersøgelsen viser, at Silkeborg IF's, FCK's og Brøndbys ejerskab har en markant større skepsis end resten af klubberne i landets bedste række.

Silkeborg og Brøndby har begge udenlandske ejere, mens FC København har danske.

22 procent af fansene meget utilfredse med ejerne i Silkeborg, mens 24 procent er utilfredse. Kun 16 procent er tilfredse eller meget tilfredse, mens en stor gruppe fortsat placerer sig midt imellem.

Hos FC København er der langt fra enighed om ejerskabet. 38 procent er utilfredse eller meget utilfredse, men samtidig svarer 32 procent "midt imellem". Kun knap hver fjerde fan er tilfreds med klubbens ejere.

34 procent af de adspurgte er utilfredse eller meget utilfredse med ejerskabet i Brøndby, mens hele 39 procent svarer midt imellem. Kun hver femte fan er tilfreds med ejerne.

I landets næstbedste række er AaB, der har tyske ejere, den helt store bundskraber, når det kommer til utilfredshed med ejerskabet.

Otte ud af ti af de adspurgte er utilfredse med det tyske ejerskab i den nordjyske klub.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Bolds fanundersøgelse: FCM's ejerskab topper - utilfredshed hos fire klubber
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

I den anden ende af tilfredshedsskalaen er FC Midtjylland.

FC Midtjylland, der har Anders Holch Povlsen og Heartland som ejere, topper tilfredsheden med hele 86 procent tilfredse eller meget tilfredse fans. Kort efter følger Viborg FF, AGF, Lyngby BK og Sønderjyske, hvor et klart flertal bakker op om ejerne.

FC Uambitiøse? 
Kritikken har haglet nedover Parken Sport & Entertainment (PSE), der er selskabet bag FC København, efter den jammerlige indsats i den forgangne sæson.

Kritikken tordner mod en trup i forfald, en langsommelig transferstrategi og manglende sportslig retning.

At de mest inkarnerende fans er stærkt utilfredse stod også klart inden kampen mod Lyngby i søndags, hvor de holdt flere bannere højt.

- Citat den 5. april 2026: ‘Vi har økonomien, opbakningen, planen og ressourcerne til at eksekvere på de nødvendige forandringer’. 

- Var det en forsinket aprilsnar eller blot endnu en løgn? FC Uambitiøse? 

257667
Foto: Privat

Banneret fra de inkarnerede fans henviser til et åbent brev, som klubben tilbage i starten af april sendte ud til sine fans, hvor ejerne slog fast, at de har økonomien, der skal sikre en lys fremtid.

PSE ledes af formand Henrik Møgelmose og næstformand Michael Stenskrog, mens Jacob Lauesen er direktør.

Mørk dag i Brøndby
Hos Brøndby IF udsættes de amerikanske ejere fra Global Football Holdings jævnligt for kritik.

Allerede kort efter, at Vestegns-klubben meddelte, at amerikanerne var på vej til at opkøbe aktiemajoriteten hang der et banner med teksten: ’Det er en mørk dag i Brøndbys historie’.

Samtidig meddelte fangruppen Alpha, at den ikke ville skabe stemning omkring klubbens kampe, mens flere orange trøjer vandt indpas på tribunen som en protest.

Siden GFH overtog ejerskabet i oktober 2022, har Brøndby mere end fordoblet klubbens spillerbudget, men retningen og niveauet har ikke fulgt med.

Sidste sæson endte uden medaljer og uden europæisk deltagelse.

I Brøndbys bestyrelse er GFH repræsenteret ved næstformand Scott McLachlan og bestyrelsesmedlem Scott Krase. 

257832
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Størst utilfredshed i Nordjylland
I Silkeborg har fansene også flere gange rettet kritik mod det amerikanske ejerskab fra Trivela Group, som købte 80 procent af aktiekapitalen i fodboldselskabet Silkeborg IF A/S i slutningen af 2024.

I perioden derefter var der flere protester fra Silkeborgs fans, og selv om de siden er aftaget, er Trivelas indtog i Søhøjlandet ikke blevet glemt, hvilket kom til udtryk flere gange på tribunen i den forgangne sæson.

I 1. division skiller AaB sig i den grad ud, hvor otte ud af ti af de adspurgte altså er utilfredse med det tyske ejerskab.

For AaB-fansene handler utilfredsheden om mere end resultater. Kritikken går igen på manglende ambitioner, svækket klubidentitet og en oplevelse af, at det tidligere ejerskab træffer den ene forkerte beslutning efter den anden.

Det har blandt andet medført boykot på tribunen, sort påklædning og store protester fra nogle af AaB’s fans.

AaB's ejerkreds, det daværende SSE22, købte sig ind i klubben i marts 2023 og ejer i dag over halvdelen af aktierne i klubben.

I marts 2026 skiftede SSE22 navn til Nordic Football Group.

Investorgruppen ledes af Jan Peters, Bernhard Peters og Ole Jan Kappmeier og opererer under navnet BPTC.

De nuværende ejere af har for nylig investeret i VVV-Venlo i Holland.

257833
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kæmpe tilfredshed på heden
Omvendt er glæden stor over FC Midtjyllands ejerskab, som skruer absolut bedst på tilfredshedsbarometret i undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at de adspurgte oplever et FCM-ejerskab med Heartland og Anders Holch Povlsen i spidsen med klare ambitioner, kontinuitet og en tydelig sportslig strategi. 

Samtidig fremhæver mange, at klubben år efter år investerer i både truppen og faciliteterne, mens resultaterne på banen understøtter tilliden til ledelsen.

Det kommer blandt andet til udtryk ved købet af Philip Billing og Rasmus Nissen Kristensen.

FCM betalte angiveligt 52 mio. kr. for Philip Billing og omkring 45 mio. kr. for Rasmussen 'NK'.

257835
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nedenfor kan du dykke ned i samtlige resultater.

257879
Foto: Privat

Podcast Cover

Dansk oprejsning i Europa

Hattrick | Afsnit 164

Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.

Læs mere
-17:37

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 2. runde

1H

FCM

1 - 0

ACH

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce