Jonathan Rowe rykker videre fra Marseille, efter at han blev transferlistet i kølvandet på en batalje i omklædningsrummet i forbindelse med Marseilles første kamp i Ligue 1.
Det kan du læse mere om her.
Englænderen er nemlig blevet præsenteret i den italienske klub Bologna.
Marseille og Bologna bekræfter begge på deres hjemmesider, at den 22-årige offensivspiller fortsætter karrieren i det italienske.
Det fremgår ikke, hvor lang en kontrakt Rowe har fået i Bologna.
Tidligere på ugen meldte transferjournalisten Fabrizio Romano, at Bologna betaler 17 millioner euro for Jonathan Rowe.
Det svarer til cirka 127 millioner kroner.
Derudover skulle Marseille have sikret sig et videresalg på 10 procent.
Rowe in Rossoblù. Bellissimo. 😘🏴#WeAreOne pic.twitter.com/1Gprk6exly
— Bologna FC 1909 (@BolognaFC1909en) August 24, 2025

Marseille
Bologna
Ligue 1
Serie A


































