





Bolton kan igen kalde sig Championship-hold.
Søndag vandt Steven Schumachers tropper 4-1 over Stockport i playoff-finalen i League One.
Derfor var glæden stor hos den 42-årige Bolton-træner efter kampen, som fremhævede, at det har krævet hårdt arbejde for klubben over en lang periode.
- Det er ren glæde. At være træner i Bolton er et pres, men det er et privilegium. Jeg vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg kom til klubben, siger han ifølge BBC.
- Vi har arbejdet så hårdt, jeg har været her i 18 måneder nu, og alle har arbejdet for at få os hertil. Det er præcis, hvad vi fortjener.
Bolton sikrede sig dermed oprykningen, der ifølge Schumacher var kulminationen på en længere udvikling i klubben.
Steven Schumacher har stået i spidsen for Bolton siden vinteren 2025.


Bolton
Stockport County
League One



































