Normalt bliver det ikke forbundet med noget godt at blive sendt hjem fra en landsholdslejr, men denne gang er det tilfældet for Italiens Giacomo Bonaventura.
Han skal nemlig være far.
Det skriver det italienske fodboldforbund, der kan oplyse, at Fiorentina-spilleren allerede er taget hjem til Italien.
- Til morgen forlod Giacomo Bonaventura Azzurri (det italienske landshold, red.) og tog tilbage til Italien til fødslen af sin søn, lyder det i pressemeddelelsen.
- Tillykke fra hele forbundet og fra alle holdkammerater og ansatte til Bonaventura-familien, lyder det ligeledes.
Bonaventura tog denne sommer til Fiorentina efter seks sæsoner i AC Milan, som han kom til fra Atalanta.


Fiorentina
Italien
































