

Det bliver en dyr omgang for Ermedin Demirovic.
Angriberen valgte at love en øl til alle på Stuttgarts hjemmebane, hvis Bosnien-Herzegovina formåede at kvalificere sig til sommerens VM-slutrunde.
Det lykkedes for Demirovic og co., da man leverede en stor overraskelse og sendte Italien ud i VM-mørket. Og det kommer altså Stuttgart-fansene til gode.
Demirovic er på kontrakt i Stuttgart.
- Jeg giver med glæde en omgang. I sidste ende gælder det, at en mand altid skal holde sit ord. Det kommer til at koste mig dyrt, men efter sådan en sejr gør jeg det med glæde.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så Stuttgart, jeg giver en omgang, lød det fra Ermedin Demirovic ifølge Goal.
En øl på MHP Arena koster omkring 40 kroner. Ifølge Goal kommer det derfor til at koste Demirovic lidt over 2 millioner kroner for at holde sit løfte, da der kan være omkring 55.000 tilskuere på plads.
28-årige Ermedin Demirovic har spillet i Stuttgart siden 2024, hvor han i denne sæson står noteret for ni mål i 18 Bundesliga-kampe.
Han var med i begge playoff-kampe for Bosnien-Herzegovina, som i sidste ende gav en billet til VM.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Stuttgart
Bosnien
VM kval. UEFA



































