Den franske Ligue 1-klub Le Havre AC har offentliggjort, at klubben har hentet den 32-årige marokkaner Sofiane Boufal. I første omgang er det en aftale, der løber indtil slutningen af sæsonen, skriver klubben på deres hjemmeside.
Boufal kommer til klubben på en fri transfer. Han ophævede tidligere på måneden sin kontrakt med Union Saint-Gilloise.
Le Havre beskriver det som en stor transfer, at man har formået at hente Boufal.
- Et sandt kup! Det er, hvad Le Havre AC har formået ved at hente en spiller, hvis navn vækker genklang hos alle fodboldsfans, elskere af smuk fodbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Le havre tilføjer, at holdet får tilført en spiller med 46 landskampe for Marokko, hvilket er en erfaring, der vil være værdifuld for holdet.
Den tidligere marokkanske landsholdsspiller har tidligere spillet i klubberne Southampton, Lille, Angers SCO, Al-Rayyan, Celta Vigo og senest Union Saint-Gilloise.
Sofiane Boufal får trøje nummer 17 i Le Havre AC.
Découvrez notre nouvelle 𝐫𝐞𝐜𝐫𝐮𝐞. 🆕 pic.twitter.com/T0t6BEM9Zt
— Havre Athletic Club ⚽️ (@HAC_Foot) January 14, 2026

Le Havre
Ligue 1
































