Bournemouth skal torsdag aften i aktion for første gang i europæisk regi i klubbens historie.
Det skal de, når de møder Real Sociedad i Spanien i Europa Leagues første runde af ligafasen.
Der er sket et par ændringer på Bournemouth-mandskabet siden sidste sæson, hvor den mest markante af slagsen er, at managersædet nu er besat af Marco Rose.
Manageren fra sidste sæson, Andoni Iraola, har nemlig taget over i Liverpool, selvom det blev til en sjetteplads for Bournemouth og dermed en plads i Europa League.
Derfor er det nu Marco Rose, der får æren af at føre Bournemouth-holdet på banen til den første kamp i Europa.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er virkelig taknemmelig for at være træner i denne situation, selvom jeg ikke var i klubben i sidste sæson. Men jeg værdsætter at få det her øjeblik sammen med spillerne og fansene og med alle stabsmedlemmerne, siger Marco Rose på pressemødet før kampen.
Den tyske manager ser frem til at komme i aktion mod Sociedad, men erkender, at det er en svær opgave, han og Bournemouth står overfor.
- Vi har fået en svær udfordring, men vi føler os godt tilpas. Vi er ret selvsikre og ser frem til at starte den her turnering.
Marco Rose og Bournemouth er kommet fra start uden sejre i Premier League, men har spillet tre af de første fire kampe uafgjort.

Blandet nyt fra AGF
Hattrick | Afsnit 22AGF er videre i Pokalen med klubbens første sejr i ti forsøg, og undervejs gjorde Frederik Tingager comeback. Til gengæld er Kevin Yakob ude på ubestemt tid.
Læs mere
Bournemouth
Europa League
























