1. Division -Brabrand jagter to forstærkninger
Foto: BS Sports & Media
2018-01-26 16:02:01
Foto: BS Sports & Media

Brabrand jagter to forstærkninger

Brabrand er på udkig efter en forstærkning til forsvaret og én med masser af erfaring, som klubben har mistet meget af denne vinter, fortæller cheftræner Tom Søjberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brabrand har haft gang i svingdøren denne vinter, hvor fem mand indtil videre har forladt klubben, mens tre er kommet til.

Væk er Nicolaj Køhlert, Mikkel Buur, Mads Rosenberg, Nichlas Ørbæk Knudsen og Simon Riis, og det er meget erfaring, der er forsvundet.

- Det er jo fem af vores mest rutinerede spillere, der stopper, og der er røget meget Brabrand-kultur og meget divisionserfaring ud, siger Brabrand-træner Tom Søjberg til bold.dk.

- Vi har valgt at sige, at vi erstatter det med ungdom og engagement, og det synes jeg, er lykkedes med de tre tilgange indtil videre (Michael Zacho, Lasse Møberg og Frederik Poulsen, red.).

- Men vi skal ud og have en eller to spillere mere, og der skal vi sigte efter at erstatte noget af den her kæmpe erfaring, som vi har smidt, siger Søjberg.

- Vi skal helst bruge en, der kan spille venstre back og venstre midtstopper. Rosenberg og Buur har jo spillet mellem 200 og 300 kampe tilsammen, så der mangler vi simpelthen noget erfaring. Vi har nogle rigtig dygtige spillere, som vi ved kan spille der, men vi vi rigtig gerne også være garderet.

- Derudover vil vi gerne have en, der kan give os den her erfaring. Vi var så heldige for nogle vinduer siden at hente Rasmus Ingeman i Hobro, og det gav os sindssygt meget inde på banen. Sådan en type forsøger vi at komme i nærheden af igen, og det er mere all-round og ikke møntet på en bestemt position.

Tom Søjberg håber derudover, at han kan holde på topscorer Kenan Hajdarevic og førstemålmand Mathias Rosenørn.

- Vi har altid frygtet lidt for Kenan og Rosenørn, for der er mange klubber, der før har gået efter dem. Men det er lykkedes at holde på dem indtil videre, så det håber vi også på denne gang, selvom der er nogle dage til vinduet lukker, siger Søjberg.

Brabrand overvintrer på 11.-pladsen i 1. division. De har syv point op til Fremad Amager over stregen.

sara@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce