



Julian Alvarez var tilbage i truppen for Atletico Madrid på Mallorca, efter han i midtugen missede Champions League-opgøret på Anfield.
Den tilbagevendte argentinske angriber kostede dog dyrt for hovedstadsklubben på ferieøen.
Efter et kvarters spil fik han en gylden chance fra pletten, da Antonio Raillo havde hånd på i Mallorca-feltet. Julian Alvarez sparkede dog svagt, og Leo Roman reddede straffesparksforsøget.
I anden halvleg jagten Atletico Madrid sejren og smed hele kavaleriet ind. Både Antoine Griezmann og Alexander Sørloth blev sat ind i jagten på det afgørende mål.
Nordmanden fik dog kun ti minutter på banen, inden han blev sendt i bad. Den tidligere FC Midtjylland-spiller fik et direkte rødt, da han kom for sent ind med et løftet ben.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det forhindrede dog ikke Atletico i at tage føringen, da Conor Gallagher dukkede op på en ripiost og bragte dem foran et par minutter før, men Simeones mandskab skulle ikke ende med tre point.
Vedat Muriqi sørgede for et point til hjemmeholdet, da han scorede for tredje kamp i træk. Angriberen fra Kosovo steg til vejrs og headede bolden ind bag Jan Oblak.
Atletico Madrid står blot med en enkelt sejr i sæsonen indtil videre.

Superligaens dyreste salg og køb på 24 timer
Hattrick | Afsnit 11FC Midtjylland slog på 24 timer både Superligaens transferrekord for dyreste køb og salg. Sent i nat blev Dario Osorio nemlig sendt til Crystal Palace.
Læs mere
Mallorca
Atletico Madrid
La Liga




























