2025-09-14 19:24:52

Brandvarme Haaland moste United

Erling Haaland stod for to af scoringerne, da Manchester City søndag aften vandt 3-0 over bysbørnene fra United.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 4. runde

FT

MCI

3 - 0

MUN

18'
10
Phil Foden
Mål
53'
20
Erling Braut Haaland
Mål
68'
30
Erling Braut Haaland
Mål

Søndag aften bød på lidt af en lækkerbisken fra den engelske Premier League. 

Her dannede Etihad Stadium således ramme om opgøret mellem Manchester City og Manchester United, som begge gik ind til kampen med flere svingende præstationer i bagagen. 

Det stod dog hurtigt klart, at det ville blive en lang aften for det gæstende mandskab.

Bolden var knap nok givet op, før Erling Haaland slap alene igennem i feltet og sendte en afslutning lige forbi fjerneste stolpe. 

Så var United ligesom advaret. 

Det lyseblå hjemmehold fortsatte dog ufortrødent med at mose på, og efter 17 minutters spil gik den ikke længere for Ruben Amorims mandskab. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Brandvarme Haaland moste United
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Jeremy Doku brød igennem i feltet og sendte et skarpt indlæg ind midt i gryden, hvor Phil Foden dukkede op og stangede City foran med 1-0. 

De rødklædte gæster skulle derfor på jagt efter scoringer, hvis der skulle point ind på kontoen mod bysbørnene. 

Efter en halv times tid var man da også tæt på at bringe balance i regnskabet, da Benjamin Sesko tog bolden med sig ind i feltet og sendte en afslutning lige på Gianluigi Donnarumma, som flot reddede til hjørnespark. 

Norsk dominans
Der stod dermed 1-0 til Manchester City, da dommeren fløjtede til pause på Etihad, men blot syv minutter inde i anden halvleg blev United straffet igen. 

Og endnu engang var det med Doku i oplæggerens rolle. 

Den lille belgier fandt Erling Haaland med en perfekt stikning i feltet, og så kunne den norske superstjerne let og elegant chippe bolden ind i netmaskerne til 2-0. 

Han var dog langtfra færdig med at vise prøver på målnæsen. 

Et kvarter senere slap han helt alene igennem på midten af banen, drev den hele vejen ind i feltet og sparkede den stensikkert i kassen. 

Herefter blev der ikke scoret yderligere i søndagens Manchester-derby, som de lyseblå vandt stensikkert med 3-0. 

Haaland har nu scoret fem mål i de første fire Premier League-kampe. 

Det er få dage siden, at den 25-årige angriber stod for fem fuldtræffere i Norges nedslagtning af Moldova.

Podcast Cover

Sure Zorniger og europæiske drømme

Ugens Suppe | Afsnit 2

Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?

Læs mere
-45:35

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 4. runde

FT

MCI

3 - 0

MUN

18'
10
Phil Foden
Mål
53'
20
Erling Braut Haaland
Mål
68'
30
Erling Braut Haaland
Mål
Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce